Stenalderfolkets Magre Jord
- Istidsslugten Hødal
Langs markerne ved istidsslugten Hødalen, har der i generationer boet mennesker, som siden stenalderen har dyrket den magre jord, og på ejendommen Hødal har der boet bønder siden begyndelsen af 1600-tallet.
Dengang var der koldere og mere forblæst, det var i sidste halvdel af ”Den lille istid”, og endnu var der ikke plantager og læ for vind og vejr. Det var en hård periode, som Therkel og familie fristede fra 1612-20, da de beboede ejendommen.
I løbet af de næste århundreder voksede stedet sig stille og roligt større, og en tid var det en fæstegård under herregården Bratskov i Brovst, men senere lykkedes det ejendommens beboere at købe sig fri. Nogle af beboerne tog sig navne efter Hødal, som blev stavet lidt forskelligt, både på kort og i navne; Hoedal, Hoedahl, Høedal, Hødal og Hødahl.
Sidenhen blev det varmere og plantager, læbælter og småbeplantninger skød op i hele området, som sammen med den nuværende varmeperiode er med til at gøre korndyrkning i de højtliggende bakker bedre end nogensinde før.
Jordkvaliteten lader dog fortsat noget tilbage at ønske, og da jorden for 20 år siden var forpagtet væk til en lokal landmand, kaldte han det for guldjord – ikke på grund af boniteten, men på grund af den gule sandfarve.
Imidlertid er netop denne magre jord med til at give byg med små kerner og masser af smag, en smag, som bærer præg af det lokale klima, hvor den salte blæst fra Jammerbugten sammen med den lige så salte havgus, giver sit bidrag til vores maltbyg fra Udkants-Danmark.
